Der er utrolig mange mennesker i den lille lufthavn og RIGTIG mange myg, så vi finder hurtig vores medbragte myggenet frem, og så går vi videre med det samme. Ud for at finde et sted og slå lejr.

Da vi når ud til Blomsterdalen studser vi dog. Midt i det grønne ingenting står der en stor brændeovn. Intet andet. Senere finder vi dog ud af, at det er de eneste rester fra et gammelt amerikansk hospital, som blev brugt under og efter Korea-krigen. De soldater man forventede ville dø eller som var blevet "skøre", blev sendt til Grønland. Ligesom for at holde moralen oppe derhjemme.
Vi går en tur i bygdens eneste butik for at handle lidt ind og så en tur ned forbi havnen, hvor kongeskibet allerede er ankommet. Dronningen derimod skal først komme på fredag. Mere om hvorfor senere

Derefter går vi tilbage til teltet, godt nok med en lille omvej, hvilket egentlig ikke burde kunne lade sig gøre i en by med kun 4 gader, men vi kunne altså *s*, og så laver vi aftensmad.
Denne første aften på Grønland, tro det eller ej, er vi ved at gå til af varme, vi kravler ind i teltet, smider det meste af tøjet, og håber på at solen snart vil gå ned. Noget overraskende, ikke
På denne måde falder vi søvn, med det resultat, at vi naturligvis vågner midt om natten fordi vi fryser. Ingen sol ingen varme. Så lærte vi da det fra begyndelsen.

 

Torsdag den 13.07.00.
Det kører jo godt. Til morgen vågner jeg, fordi det igen var stinkende varmt. Det skifter godt nok utrolig hurtigt. Men så får vi da morgenmad og får smurt madpakke til dagens tur. Det er simpelthen nødvendig når man hver anden dag er af sted i 4-8 timer i dette terræn.
Derefter går vi. Først igennem Blomsterdalen, som virkelig lever op til sit navn. Derfra videre op over nogle fjelde og op de sidste 300 m. foregår så ved hjælp af et tov. Men det er umagen vær, for vel oppe er der den flotteste udsigt over indlandsisen. Ved en lille sø oppe på toppen, sætter vi os, spiser vore madpakker, dypper/vasker tæerne og nyder udsigten.
Så nedad igen.

Også denne gang lykkes det os at gå forkert, men vi finder dog hurtigt ud af det og får rettet op på fejlen.
Bagefter laver vi aspargessuppe. Herligt efter sådan en dag og så giver den varmen. Vi bliver i teltet stort set hele aftenen, da vi er ved være godt trætte af alle de myg.
Men det er nu også skønt. Vi har alverdens læsestof, vi snakker, tæller mygstik og går så til ro.

 

Fredag den 14.07.00.
Åh åh, i dag er det ikke varmen, men regn der vækker mig. Heldigvis for os holder det op i løbet af et par timer, så vi i tørvejr kan pakke teltet sammen og komme videre. Vi sejler videre til Qassiarsuk (Bratthalid), ca. 15 min. sejlads over til den anden side af fjorden. Meget tæt på bådebroen, toiletterne og tæt på købmanden slår vi lejr, men alligevel lige udenfor bygden. Skønt sted. Især fordi der ingen myg er. Mor starter med at hente vand for at fortynde det saftevand vi købte i går. .

Så går vi en tur rundt i området. Det er jo her, en hel del af festen skal foregå. Der er også allerede begyndt at komme en hel del telte. De fleste ankommer med deres egen eller venners båd til byen. Da der jo ikke er veje fra bygd til bygd, er det næsten en nødvendighed for dem at kunne sejle rundt.
Der bliver festet for Erik den Røde og hans søn Leif den Lykkelige, fordi de bosatte sig her og med dem, ja da kom kristendommen. Dette er 1000 år siden, så det skal jo markeres. Derfor var der også gjort utrolig meget ud af det.
Vi ser bl.a. på kopien af Erik den Rødes langgård som Dronningen skal være med til at indvi på søndag og vi ser på kopien af den kirke han byggede til sin kone.
Derefter går vi ned for at se hvad købmanden har at byde på. De har faktisk rimelig meget, så vi køber ind til aftensmaden.

På det tidspunkt er mor nok ved sin 4 eller 5 flaske saftevand, da jeg spørger om jeg må tage noget og drikke. Jeg tager kun en mundfuld og kan så ikke lade være med at grine. Det er saltvand hun har drukket hele dagen. (I går lå vi ved en sø, så da kunne vandet fint bruges, men her lå vi ud til fjorden, så da var det altså knap så godt).
Heldigvis har vi købt jordbærgrød og noget vanillesauce, vi kunne få til dessert, så det faldt da i vældig god jord og tog så vidt jeg ved også tørsten *s*. Det og et spil Yatzy slutter vi så dagen af med, inden vi lægger os til.

 

Lørdag den 15.07.00
Dagen hvor Dronningen skal komme, dagen hvor alle de kendte skal komme, dagen hvor der rigtig skal være fest.
Allerede fra teltet kan vi se, at der begynder at komme en del både med folk over, så der skal nok blive noget at kigge på i dag og i morgen.
Bagefter går vi ned til byen. Vi prøver at finde ud af hvor det nu er bedst at stå, når nu hun kommer og vi finder da også et rigtig godt sted. Nemlig sammen med journalisterne.
Da det er afklaret går vi ned og handler ind og går tilbage til teltet for at få lidt frokost.
Det lyder sikkert til at vi handler meget ind, men årsagen er, at vi er nødt til at købe ind i små portioner, da vi ikke har mulighed for at opbevare tingene koldt.

Så var det ellers af sted og i position. Og jeg skal love for vi fik taget nogle billeder. Både forfra, bagfra og fra siden vil jeg næsten sige. Også adskillige ministre ser vi. Bl.a. E. Gerner Nielsen, Uffe Ellemann, N. Helweg Petersen, Kirsten Lee, og Margrethe Vestager.
Så var der taler af alverdens folk. Der er 2 forskellige kor, der underholder, vikingeskibet kommer og statuen af Leif den Lykkelige blev afsløret
Vikingeskibet er en tro kopi af den, Leif den lykkelige sejlede med i sin tid og kaptajnen er af direkte nedstamning fra Leif den Lykkelige.
Skibet sejler samme rute som Leif i sin tid gjorde.
Dvs. den kommer hertil fra Island og sejler så herfra videre til New Foundland.
Ca. 1000 mennesker var kommet rejsende til for også at opleve alt dette.
På vej tilbage til teltet, nu har vi været med til alverdens ting de sidste 7 timer, går vi forbi butikken og så går det ellers hjemad for at lave tomatsuppe og pasta.
Efter at have slået mave lidt og vasket op, går vi vores sædvanlige aftentur og vender så tilbage til teltet for at hygge os med læsestof, dagbøger og chokolade.

 

Søndag den 16.07.00
Igen i dag er der gang i byen. Kirken og langhuset skal indvies, med Dronningen i spidsen naturligvis. Så for at vi kan få en god plads i dag igen, vækker mor mig kl. 6.00 (Det starter kl. 10.00), meeen, man man kan nu også være i for god tid, så jeg bliver lige liggende en time mere, før vi får morgenmad og mor kan begynde at snakke.
Også noget specielt fra vores ture. Mor vågner gerne mellem kl. 4.00 og 6.00, hvilket jeg bestemt ikke gør (frivilligt), men hun giver mig så lov til at sove til mellem kl. 7.00 og 8.30.
Det er så sådan, at jeg gerne lige skal have 5-10 min. i fred for at vågne, bare så jeg lige har tid til at komme til mig selv. Og det får jeg også, men *s* efter ca. 10 min. kommer hun så lige så stille og spørger om hun godt må snakke? Jeg siger naturligvis ja og (Puuf). Det er nogle gange som at starte en lavine. Det vælter bare udover kanten i endeløse mængde. Men lige så hurtig det er startet er det også slut.
Det er som om, nu har hun haft flere timer til at tænke på alt mulig. Det skal hun altså lige fortælle mig. Men  ikke noget negativt i det. Tværtimod. Det hører næsten med, for gør hun det ikke, er jeg sikker på, der er noget galt.
Nå, efter morgenrutinen, som altså også indeholder andet end det, går vi igen ind for at få en god plads, hvilket vi helt klart også får. Efter talerne og hvad der nu dertil hørte var det så slut for os (3 timer senere), så vi går tilbage til teltet for at få noget at spise og smøre en madpakke inden vi skulle af sted på tur til Tassiussaq (En meget stor isfjord).
På vej skulle vi gennem bygden og vi lægger så mærke til at selve hovedgaden er spærret af et stykke på ca. 20 m.. Der sidder de prominente og spiser, og alle "almindelige" mennesker kan så stå udenfor indhegningen og se til og frem for alt lugte hvad de får at spise. Meget dårligt planlagt efter vores og også andres mening, så vi går udenom for at komme videre. Pludselig stopper mor dog op igen. Hun kan høre Rasmus Lyberth synge, så vi er naturligvis nødt til at blive stående til han er færdig, men så går vi også.
Vi vil se Tasiusaq(bygd) ved Sermilikfjorden (isfjord), men vi gider ikke rigtig i dag og vi kom også lidt for sent af sted. Men vi nyder så udsigten fra et højtliggende punkt. Det syn rækker sammen med et havørnepar, der svæver hen over os.
Derefter går det i mageligt tempo ned igen.
Mor måtte undervejs og under megen latterkrampe lige give mig lidt biologi undervisning. Hun gjorde mig opmærksom på, at der altså kun var får og ingen geder, som jeg hele tiden omtalte de små dyr som.
Vel nede igen 3-4 timer efter vi er taget af sted går vi ned til vandet igen for at vaske tæerne, der i løbet af sådan en gåtur godt kan komme frem med en lidt heftig lugt. (Har i hvert fald ind i mellem på turen få klager når jeg har taget sokkerne af, inde i teltet om aftenen *S*).
Bagefter får vi som sædvanlig lavet aftensmad (aspargessuppe), slået mave, vasket op, gået vores aftentur.

Tilbage i teltet får vi skrevet dagbog, læst lidt og naturligvis spist lidt chokolade, men trætheden melder sig hurtig, så det varer ikke længe inden vi siger godnat.

 

Mandag den 17.07.00
Op til en endnu en dejlig dag.

Nu skal vi ned til havnen for at komme med båden til Ittileq. En times sejlads uden kahyt, så det var godt man har nok tøj på. På denne tur møder vi også læreren og hans søn for første gang. De skal samme sted hen som os.
Ankommet i Ittileq begynder vi at gå retning Igaliku. Vi havde godt nok hørt om, at der skulle være en rigtig flot udsigt, fra toppen af det fjeld vi skulle over, ned over Igaliku. Men dette var alligevel ubeskriveligt. At der så også var vikinge/inuit-fest dernede, gjorde det jo absolut ikke ringere.
Efter at have stået og nydt udsigten lidt begynder, går vi ned til byen, smider vores rygsække i græsset og går så rundt for at se hvad de har i de forskellige boder. Der er smykker, krukker, knive, ja alt man forbinder med vikinger kan købes her. Også lam på spid, som vi naturligvis benytter os af. Vi slår os så ned i græsset sammen med læreren og hans søn, mens vi nyder vores mad og lytter til de musikere der sidder og spiller. På et tidspunkt kan Rasmus Lyberth ikke holde sig tilbage så han stiller sig op og giver et par numre, til min mors store glæde.

Der sidder vi så ellers og nyder det gode vejr, indtil kl. 18.30 og vi skal til at finde en lejrplads.
Sammen med lærer og søn går vi på jagt og finder kort efter en herlig plads med udsigt over hele bygden og stadig tæt på.
Vi får slået telt op, og går så en lille tur ned til fjorden hvor vi kunne dyppe tæerne, inden vi så gik tilbage til teltet for at, forhåbentlig sove bedre end sidste nat.

 

Tirsdag den 18.07.00
Også i nat sov jeg rigtig dårlig pga. mange humpler under teltet, men vi står op, spiser morgenmad og flytter teltet. Godt nok kun en meter, men det hjalp nu en hel del. Det er lige før man havde lyst til at gå i seng igen.
Mor kunne til morgen fortælle, at hun havde fundet ud af, at ikke nok med at vi lå op af byens gamle kirkegård. Nej vi havde også lagt os kun 5 meter fra nogle eskimograve. Grunden til hun vidste det, var at hun til morgen havde gået lidt rundt og blandt andet kigget på sten, som vi gjorde meget i. På et tidspunkt ser hun så en helt hvid en og løfter den op for at studere den. Så er det et kranie i stedet for en sten
Det grinte vi noget af. Men fred være med dem. Vi lod dem være og de os.
Efter omrokeringen går vi en tur ned til købmanden, som vi fandt i går, og fik handlet lidt ind. Bl.a. sodavand, brød og guf står på listen hver dag. Går tilbage og snakker lidt med læreren og hans søn. Kort før frokost går vi en tur op på fjeldet. Forbi 2 vandfald, en masse får som sædvanlig (Det VAR får *S*) og selvfølgelig en skøn udsigt.
Tilbage igen var lærer og søn var allerede begyndt at undre sig om vi var faret vild. *s* Det grinte vi nu lidt af, for vi havde trods alt kun været væk i 6 timer. (Ikke noget unormalt når man er på tur sådan et sted.
Nå, men får så lavet aftensmad.

Bagefter sidder vi ude på klipperne, snakker lidt med naboerne, spiller kort og nyder udsigten. Var for resten også lige en tur på vandrehjemmet for at snoldre.
Vi er godt trætte den aften, så vi går tidlig ind i teltet, spiser lidt frugtsalat, skriver nogle få postkort og lægger os så til.

 

Onsdag den 19.07.00
Står op kl. 9.00 efter en rimelig god nats søvn.
Først vælger vi at spise morgenmad i teltet fordi det var lidt kølig og fordi det har regnet i natten. Jeg har nu ikke bemærket det, men min mor har naturligvis *s*. (Hun sover meget meget let)
Vi snakker så lidt med naboerne inden de skal af sted videre og går så ned til Nordboruinerne. (Ruiner af en Domkirke og det omkring liggende). Bl.a. løber der en kilde på stedet som er blevet brugt de sidste 1000 år og som stadig bliver brugt. Og det var det simpelthen det reneste vand man kan forestille sig.
Efter det går vi ned til købmanden, hvor vi først og fremmest får sendt alle de postkort vi efterhånden har fået skrevet og hvor vi får den ide at vi skal prøve og smage sælkød. Det er så billigt, så vi godt kan tillade os at smide det ud, hvis vi ikke kan li det. Heldigvis for jeg kan absolut ikke li det. Mig minder smagen om en blanding af opvaskemiddel og lever. Men smag og behag. Min mor kan godt li det, så det får hun. Jeg er temmelig kvæstet da vi kommer tilbage, så jeg lægger mig og får en middagslur, mens mor går sig en tur.

Vi er ikke særlig aktive den dag, men går nærmest bare og hygger os.
Til aften får mor så den sæl hun så godt kan li og jeg laver mig en gang tomatsuppe.
Vi er så heldige, at vi lige når at blive færdige med at spise og vaske op, så begynder det at regne. Så vi får alt det der ligger udenfor teltet og som ikke må blive vådt ind og så sørger vi ellers selv for at komme tørvejr og hygge os indtil det er sovetid.

 

Torsdag den 20.07.00
Igen en dag med godt vejr, hvilket jo er en god ting, når vi skal ud på en af de længere ture. Så vi får spist morgenmad, handlet og smurt madpakke og så begynder vi ellers at gå derop ad. Vejen er temmelig snoet og rimelig lang, men det er alligevel ikke så anstrengende en tur og undervejs møder vi både Svend og hans familie (vil blive omtalt senere) og nogle fiskere, der prøver deres held ved elven der snor sig op ad fjeldet. Så når vi endelig målet. Qoroq gletscheren. Eller rettere udsigten ned over denne. Igen kan vi ikke lade være med at gå og samle sten. Det er blevet en helt mani efterhånden, hvem der kan finde de flotteste.
Efter at have spist vores mad begynder vi hjemturen. Godt trætte i benene når vi ned igen, så vi går op til teltet med det samme for at få lavet noget at spise og for så at kunne slappe af.
Efter en hyggelig aften med de sædvanlige ritualer går vi godt trætte i seng.

 

Fredag den 21.07.00
Stod op og fik morgenmad. Derefter pakkede vi i fællesskab sammen, så vi kunne komme videre. I dag skal vi gå tilbage til Ittilleq og med båden til Narsaq. Båden skal sejle kl. 13.30, så vi beslutter os for at smøre madpakke og så ellers gå derover i god tid, så vi kan sidde og nyde udsigten. Det kommer vi så sandelig også til, men i mere end en forstand. Svend og co. plus en anden gruppe skal også med båden, men problemet er bare, kl. bliver 13.30 og der er bare ingen båd i sigte. Dette er dog ikke noget unormalt på Grønland, så vi sidder bare og nyder det gode vejr. Da vi så endelig ser båden er kl. 17.00, så det med sightseeing i Narsaq kan vi vidst godt glemme i dag. Men vi kommer da af sted og når også til Narsaq. Dejlig by med ca. 1800 indbyggere. Vi har talt med en ombord, der har anbefalet os at søge bag byen for at slå lejr, så det begiver vi os på vej efter. Men det er nu nemmere sagt end gjort at finde en jævn plads omkring Narsaq. Det lykkes dog til sidst og vi får slået teltet op. Nu er klokken 19.30 og vi er efterhånden godt sultne, men vi gider ikke suppe i dag, så vi går ud for at finde et sted, hvor vi kan få noget mad. Efter 1 times søgen i en ikke særlig stor by finder vi endelig et restaurant (Artic House) som stadig har åben. Der får vi tilbudt den store Grønlandske buffet for 75,00 kr. pr. person. Og jeg siger jer, der var bare alt. Hval på forskellige måder, lammekølle, rensdyrspegepølse, frugtsalat, hjemmebagt brød, rejer, sæl, hellefisk og jeg ved ikke ellers hvad. Men godt var det i hvert fald.
Godt forædte går vi en lille tur i byen og vender så tilbage til teltet for at gå til ro.

 

Lørdag den 22.07.00
Stod op kl. 8.00 og fik så morgenmad, så vi kunne komme af sted ned og se på byen. Når jeg siger ned, er det fordi vi har fundet en herlig bakke, eller hvad man nu skal sige, og derfra har vi simpelthen udsigt over hele byen.
Vi går så ned til havnen, hvor vi bliver stoppet af en nordmand, der spørger hvornår vi skal af sted? Vi kigger helt uforstående og han spørger så om vi ikke har snakket med min mors mand for lidt siden. Det havde vi jo af gode grunde ikke, men det viste sig så, at han havde talt med Svend om at arrangere en bådtur ud til indlandsisen og da Svend havde omtalt sin familie, troede nordmanden det var os. *s*
Det korte af det længe blev så, at vi fik aftalt både med Harry (nordmanden) og Svend og co., at vi skulle mødes kl. 13.00 ved havnen.
Vi mødes som aftalt og får simpelthen den bedste tur ud af det. Først sejler Jørn (skipperen) os ud til indlandsisen, hvor vi får lov til at gå i land, derefter ud forbi et fuglefjeld og til sidst ud til nogle ruiner, der er fra dengang man endnu havde langhuse.
Desværre giver det lidt kludder med prisen, da Hardy har sagt en ting til os og noget andet til Jørn, men vi finder dog ud af det og syntes stadig vi har haft en rigtig god tur.
Efter aftensmaden ville vi sidde og hygge os i teltet, men jeg må åbenbart ha´ været meget træt, for jeg faldt allerede i søvn kl. 20.30, så mor endte med at sidde alene og kunne så hygge sig alt det hun ville.

 

Søndag den 23.07.00
Stod tidligt op efter en rigtig dårlig nats søvn, så vi bliver enige om at gå til bageren efter noget rigtig godt brød

Efter morgenmaden pakker vi mors rygsæk med de ting vi skal have med og så begiver vi os ellers mod Kvanefjeldet. (Sjovt nok møder vi igen Svend og co. flere gange på den tur).
Kvanefjeldet er et fjeld 8 km. udenfor Narsaq hvor man bl.a. kan finde de berømte tugtupitter. Det er en smykkesten, som kun findes der og på Kola-halvøen.
Tugtupitten ligner en ganske almindelig grå sten, men så indeholder den en sten i sig selv, der er lyserød, og det er det, der gør den så speciel.
Behøver jeg at fortælle, at vi var ved at slæbe os en pukkel til, med alle de sten vi fandt og som vi slæbte med tilbage til teltet. (Det skal lige siges, at vi sorterer stenene hver aften og kasserer næsten altid over halvdelen. Vi skal jo trods alt selv slæbe dem hjem og må også kun have 20 kg. Hver i rygsækken, når vi skal med flyet).
Da vi kommer tilbage til byen, ser vi til vores store overraskelse at både Grønlands eneste pølsevogn (tror vi nok *s*) og Brugsen har åben endnu, så vi skynder os at benytte os af begge dele.
Tilbage i lejren får vi pakket rygsækken klar til i morgen, spist aspargessuppe, skrevet postkort og dagbog og ellers bare slappet af. Vi er trætte efter turen og mor har også ondt i ryggen, så det skal nok hjælpe for hendes vedkommende at komme ned og ligge på en madras, der ikke kan holde på luften. *S*

 

Mandag den 24.07.00
Op kl. 6.00 (Pyha). Vi skal videre med båden kl. 8.00 og inden man bliver færdig er de 1½ time hurtig gået (Man skal være ved båden ½ time før).
Turen går nu med båd tilbage til Narssassuaq. (Der hvor vi landede for snart 14 dage siden). 3½ times sejlads, så der er god tid til at slappe af og skrive postkort.
Denne gang vælger vi at slå telt op inde i byen. Vi skal kun være her til onsdag, så der er ingen grund til at gå helt ud i Blomsterdalen igen. Kort efter vi har slået telt op bliver vi hilst velkommen af Lars-Peter. En grønlænder, der er ved at slå lejr ved siden af os og som spørger om vi er interesseret i et ordentligt stykke grønlandsk lammekød. Vi siger naturligvis ja og kort efter står han der igen med hvidløg til lammet og et stykke røget ørred vi også må få. Lars-Peter er meget snakkesalig, så i løbet af de 2 næste døgn hører vi en hel del fra ham om grønlænderne, deres levevis, deres system og han lærer os sågar et par enkelte gloser.
Så dagen går stort set med at snakke med ham, gå nogle småture, kigge forbi turistkontoret, forbi butikken og så hen og få en snak med vikingerne fra Roskilde, der har haft deres lejr slået op her en måned. (Også i forbindelse med festlighederne).
Aftenen står på hygge i teltet.

 

Tirsdag den 25.07.00
De sidste par dage her, sker der ikke så meget.
Det er også den første dag vi har, hvor det regner en stor den af tiden, men det kan vi nu godt leve med eftersom vi skal hjem i morgen og ellers har haft godt vejr stort set hele tiden.
Men vi får da snakket en del med Lars-Peter og hilser også på hans bror.
Vi får sorteret i vores rygsække, hvad der skal med hjem og hvad der ikke skal. Her tænker jeg specielt på indsamlede sten og brochurer (Som vi også altid hamstrer i massevis *S*).
Vi slutter dagen af med at spise aftensmad i hotellets restaurant, gå en lille aftentur og vender så tilbage til teltet.

 

Onsdag den 26.07.00
Hjemrejsedag. Både trist og rart, syntes jeg. Trist fordi denne natur er helt speciel og rart fordi man har fået så mange nye indtryk, at man snart ikke kan rumme mere.
Så vi pakker sammen, siger farvel til Lars-Peter og går så ned til lufthavnen.

Vi får tjekket vores bagage ind og går så ind i den toldfri for at friste os selv lidt.
4½ timer efter vi har forladt al isen, alle fjeldene, alle fårene og alle de flinke grønlændere står vi igen i det dejlige men også temmelig flade Danmark.

 

P.S. En rigtig god tur, med en natur, der ikke kan beskrives men skal opleves, en masse oplevelser, der her er fastholdt og ikke mindst: Et folkefærd mange danskere tager fejl af.